tirsdag den 3. april 2012

Så sluttede det Endelig, efter 1 år og 4 måneder blev det sidste punktum endelig sat i min kære fasters liv. Tak faster for det du har givet mig... Neglebåndspleje, lysten til at læse historiske romaner, min ubændige trang til at adoptere samtlige strandsten på min vej og selvfølgelig alt det andet! Tak for vores nye "sommerhus" det håber jeg at få lige så meget gavn og glæde af som Hilton. Hvis du sidder og kigger ned så land på min skulder i ny og næ.... Jeg savner vores telefonsamtaler lørdag morgen tidlig. Hvil i fred, jeg håber du har fået det liv du havde og ønskede på den anden side <3

lørdag den 17. marts 2012

I dag er hvornår dag! Hvornår er ens børn gamle nok til at vaske? Hvornår kan jeg regne med at ha det fulde overblik over pensum? Hvornår får min mand støvsuget? Hvornår kommer min arv til udbetaling? Hvornår får jeg mig taget sammen til at aflægge visit i det motionscenter? Spørgsmålene er mange - i dag skal jeg heldigvis til fødselsdag, eller var der vist fare for en dag i det sorte hul!

onsdag den 14. marts 2012

Hold nu op hvor føler jeg mig gammel! ikke gammel gammel, men ihvertfald for gammel til at være stresset op over de sk... eksamensopgaver over så lang en peiode - Nu er de færdige, troede jeg men vanen tro bliver jeg usikker på mig selv, mærker lidt panikken og har brug for at se opgaven igennem endnu en gang - Det må jo så blive i eftermiddag, for skoledagen er jo selvfølgelig ved at skulle igang! Måske bliver det bedre næste gang jeg skal skrive opgaver :) Det håber jeg, jeg håber også at lære at styre min stress. Det må være et af mine læringsmål for det næste modul Men nu er det forår mine erantis er skudt frem overalt og det hjælper en del på det hele.